Fjernelse af hudforandringer med et flot resultat

Hos Excura tilbyder vi en danskudviklet fjernelse af overfladiske hudforandringer med fokuseret ultralyd. En ultralydsteknologi der i mange tilfælde erstatter både kirurgi og laser. Behandlingen er skånsom, præcis og giver et flot resultat – uden bedøvelse, uden efterfølgende smerte eller ”nedetid” og uden de klassiske ar. Behandlingen kan anvendes på hele kroppen efter lægefaglig vurdering af speciallæge Martin Poulsen.

Behandling med fokuseret ultralyd er en ny og særdeles skånsom metode, hvor der hverken anvendes bedøvelse, stråling, laser, kirurgi eller medicin. Ultralydsenergien fokuseres præcist lige i og under hudens overflade. Her skabes en meget hurtig og lokal opvarmning i små, veldefinerede områder med uønsket væv. Den kontrollerede opvarmning ødelægger eller svækker vævet, hvorefter kroppens eget immunsystem naturligt overtager helingen og erstatter det behandlede væv med nye, sunde hudceller.

Før og efter billeder af henholdsvis aktiniske keratoser (til venstre) og jordbærmærke (til højre)

Under behandlingen oplever man typisk et kortvarigt let “stik”, hver gang der afgives en ultralydspuls. Ubehaget er i langt de fleste tilfælde helt acceptabelt uden brug af bedøvelse.

Den lette stikkende fornemmelse ophører umiddelbart efter hver dosering, og der er ikke behov for efterfølgende smertedækning. I særlige tilfælde kan der anvendes bedøvelsescreme 30 min før behandlingen påbegyndes uden at dette påvirker behandlingens effekt eller resultat.

Vi tilbyder behandling af en bred vifte af overfladiske hudforandringer, herunder:

• Seborrhoiske keratoser (gammelmandsvorter/visdomsvorter)
• Aktiniske keratoser (solskader)
• Basalcellecarcinomer
• Vorter
• Vaskulære hæmangiomer og hudtumorer
• Andre godartede hudforandringer

Behandlingen kan anvendes på stort set hele kroppen efter lægefaglig vurdering.

Det er vigtigt at få vurderet hvilke hudforandringer, der er tale om inden de fjernes.

For modermærker gælder det for eksempel, at de altid efter fjernelse skal sendes til mikroskopisk undersøgelse, da de potentielt kan udvikle sig til modermærkekræft. Derfor fjerner vi ikke modermærker med fokuseret ultralyd, men kun ved kirurgi i lokalbedøvelse, hvor alle modermærker efterfølgende sendes til mikroskopi.


• De fleste oplever ingen eller kun lette smerter ved behandlingen
• Ingen bedøvelse som standard (bedøvelsescreme kan påføres 30 min før behandling)
• Ingen ar som ved kirurgi
• Ingen risiko for pigmentforandringer, som kan ses efter laser, frysning og kirurgi
• Ingen varme, røg eller lugt under behandlingen
• Ingen stråling
• Kort behandlingstid
• Ingen begrænsninger efter behandlingen
• Hurtige og stabile resultater

  1. Forundersøgelse
    Du kommer til en forundersøgelse med en grundig vurdering af hudforandringen/hudforandringerne og en individuel behandlingsplan ved sygeplejerske og læge. Det efterfølgende forløb vil blive gennemgået mundtligt og skriftligt.
  2. Behandlingen
    Ultralydshovedet føres præcist hen over hudforandringen. Behandlingen varer typisk 1-3 minutter pr hudelement, afhængigt af størrelsen, der skal behandles
  3. Efterbehandling
    Du kan fortsætte dine daglige aktiviteter med det samme. Du får enkle råd til pleje af huden.
  4. Opfølgning
    Kontrol tilbydes efter behov for at sikre det bedste resultat og det mest trygge forløb.

Efter behandlingen kan området være let hævet og rødt i nogle timer. Efter 1–2 dage dannes der ofte en tynd, tør sårskorpe, som falder af efter 1-2 uger.

Huden er som regel helet efter 2–3 uger. Rødme kan forekomme i en længere periode, hvilket er helt normalt og et tegn på, at helingen fortsat er i gang. Hudens farve og struktur normaliseres gradvist over de følgende måneder til halve år.

Fokuseret ultralyd fra det danske firma TooSonix er grundigt testet og blev CE-godkendt som medicinsk udstyr i 2024. Udvikling og klinisk dokumentation er gennemført i samarbejde med danske og internationale universitetshospitaler. Metoden er anerkendt som en sikker, kontrolleret og effektiv behandling af overfladiske hudforandringer og vores læge og sygeplejersker er certificeret af TooSonix i brugen af fokuseret ultralyd.

Ønsker du en skånsom og effektiv behandling af en af anførte hudforandringer, er du velkommen til at booke en konsultation hos Excura. Her får du en professionel vurdering og et trygt behandlingsforløb.

Book tid på:
Ring på 47 38 35 35

Bemærk
Excura er en del af Kirurgisk Klinik Frederikssund

Forundersøgelse – 495 kr
Forundersøgelsen inkluderer vurdering, behandlingsplan og information ved sygeplejerske og læge.

Beløbet fratrækkes fuldt ud ved efterfølgende behandling.
Minimumspris pr. behandling (inkl. 1 element á 1 × 1 cm) – 695 kr
Efterfølgende elementer (samme behandling) – 395 kr pr. stk.
Et element svarer til et behandlingsområde på ca. 1 × 1 cm.
Flere elementer kan behandles ved samme besøg.

Eksempler på samlede priser
• 1 element: 695 kr
• 2 elementer: 1.090 kr
• 3 elementer: 1.485 kr
• 5 elementer: 2.275 kr

Godt at vide
• Prisen inkluderer klargøring, engangsartikler og selve behandlingen
• Behandlingen udføres af sundhedsfagligt personale
• Antal elementer vurderes individuelt ved behandlingen
• Der opkræves altid minimumspris pr. behandling